Opgaver i Team Vand og Natur
Vi har en dialog- og løsningsbaseret tilgang til, at naturen, vandløbene, søerne og landskabet både kan sikres og udvikles. Her er formidlingen, af det arbejde vi laver, også en vigtig del, ligesom vejledning i forbindelse med projekter er vigtig.
Vi arbejder med konkret sagsbehandling og udtalelser efter gældende love om natur, vandløb og det åbne land.
Vi arbejder for at realisere vandhandleplanerne og forbedre de fysiske forhold i vandløbene gennem restaurerings- og genopretningsprojekter. Vi arbejder med lavbundsprojekter og klimatilpasning.
Vandløbstilsyn, okkerbekæmpelse og grødeskæring i vandløb er ligeledes en del af opgaven.
Vi arbejder også med Grøn Trepart, som er en national indsats for at forbedre vandmiljø, natur og klima gennem lokale vådområde- og lavbundsprojekter.
Herning Kommune deltager i arbejdet i tre oplande: Limfjorden, Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord, hvor vi er i gang med at udarbejde en omlægningsplan, som færdiggøres ultimo 2025, med fokus på frivillige projekter, der både reducerer næringsstoffer i vandmiljøet og understøtter biodiversitet og klimaindsats.
Grøn Trepart-projekterne gennemføres som kollektive virkemidler og med blik for synergi mellem natur, vand og klima. Du kan læse mere om Grøn trepart og Herning Kommunes arbejde med Trepartsaftalen her.